Film & videoforedrag

Senest ændret den 28. februar 2024 9:58

The Great War

Youtube-kanalen The Great War. Følger krigen uge for uge med 100 års afstand. Talrige ekstra temaudsendelser.

 

TVSYD temaside om Første Verdenskrig

Samling af artikler og tv-indslag om Første Verdenskrig.

100 år i Syd og Sønderjyllands historie

Afsnit 7 i TVSYD+’ serie om Syd- og Sønderjylland 1850-1950. Afsnittet omhandler tidsrummet 1910-1919. Tryk på linket nedenfor (eksternt link til TVSYDs hjemmeside):

TVSYD+ 100 år i Syd- og Sønderjyllands historie 7: 1910-1919

 

TVSYD: Breve fra skyttegraven

I 2013 sendte TVSYD udsendelsen “Breve fra skyttegraven”. Den handler om de tre brødre Jørgen, Søren og Niels Rasmussen fra Simmersted. Jørgen Rasmussen døde den 22. august 1918, få måneder før krigens afslutning, og ligger begravet på kirkegården i Braine. Udsendelsen følger slægtningen Kirstine Rasmussens rejse til Frankrig – og tilbage i tiden. Vært er Jørgen Guldberg.

Foredragsrække januar-februar 2024 om Sønderjyder i Første Verdenskrig

TV-stationen DKSyd har optaget foredragsrækken på Sønderborg Slot om Sønderjylland og sønderjyder i Første Verdenskrig.

De første tre foredrag er allerede tilgængelige, og det bliver Kasper Nissens foredrag, der holdes den 22. februar 2024, om psykiske krigsskader også meget snart.

Mariann Kristensen fortalte den 16. januar 2024 om Hjemmefronten 1914-1918

René Rasmussen fortalte den 31. januar 2024 om Den sorte Dag ved Moulin.

René Rasmussen fortalte den 5. februar 2024 om Sønderjyder på fjerne fronter.

Kasper Nissen fortalte den 22. februar 2024 om Psykiske krigsskader blandt sønderjyske veteraner.

 

Museum Sønderjyllands YOUTUBE-kanal

Små film fra Museum Sønderjyllands youtube-kanal:

 

Historisk Samfund for Sønderjylland

Foredragsrække i samarbejde med Historisk Samfund for Sønderjylland og Sønderborg Lokal TV. (Vises eksternt på Museum Sønderjyllands Youtube-kanal)

1. René Rasmussen: Da krigen kom – august 1914 1. del (20 minutter)

2. René Rasmussen: Da krigen kom – august 1914 2. del (20 minutter)

3. Inge Adriansen: Hjemmefronten 1. del (25 minutter)

4. Inge Adriansen: Hjemmefronten 2. del (20 minutter)

5. René Rasmussen: Frontliv, faneflugt og fangelejr 1. del (30 minutter)

6. René Rasmussen: Frontliv, faneflugt og fangelejr 2. del (30 minutter)

 

Andre film- og TV-udsendelser

Sønderborg Lokal TV. Museumsinspektør René Rasmussen fortæller om Luftskibsbasen ved Tønder

Videopgave i Historisk Metode (Kildekritik)

Emil og Kristians videofilm er eksamensopgave i Historisk Metode (Kildekritik).

Nils Arne Sørensen om mindesmærker og mindekultur

 

Radioudsendelse (mp3): Sønderjyder i Første Verdenskrig 1914-1918. (30 minutter):

Radioudsendelsen er produceret i 1989 som en formidlingsopgave på Historisk Institut, Aarhus Universitet, af Jørgen Kühl og Jens Ødegaard. Medvirkende: Karen Kolding, Kim Jacobus Paulsen, Henrik Jensen og René Rasmussen.

Radioudsendelser fra DR/Bonanza

Alfred Albrechtsen kører de tyske generaler til våbenstilstandsforhandlinger

B. THERKILDSEN taler med den 70-årige forhenværende mekaniker ALFRED ALBRECHTSEN, Kolding, som kørte de tyske generaler til kapitulationsforhandlingerne i 1918. Han var som sønderjyde med på tysk side. Han fortæller, hvordan general Ludendorff valgte han som chauffør. Han fik udleveret et kort med en rød linie, som hans automobil skulle følge til fronten. Han fortæller om våbenstilstandskommissionen, han kørte med og om den dramatiske tur til grænsen.

Ingeborg Refslund Thomsen fortæller om børns vilkår under Første Verdenskrig

Ingeborg Refslund Thomsen: Om forskellen på betydningen af ordet ‘krigen’. For hendes generation kun een krig, verdenskrigen 1914-18. Om de sønderjyske børns reaktioner, når deres fædre måtte deltage på tysk side, problemerne når de kom i skole og intet forstod af den tysksprogede undervisning. Morgenhilsenen i skolen forvandledes til ‘Gott strafe England’. De strikkede gaver til soldaterne på fronten. Om de mere materielle besværligheder. De russiske krigsfangers ankomst. Børnene lærte hurtigt at tale med dem. Vanskelighederne for de unge piger med at finde bejlere. De mange unge drenge, som snart også måtte til fronten, og hvoraf kun få vendte tilbage. ‘Vi må ikke glemme dem’.

To frontkæmpere oplever krigsafslutningen i 1918

Om det tyske sammenbrud ved fronterne i 1918. Redaktør Adolf Svensson, Haderslev, der oplevede revolutionen ved Vestfronten i nærheden af den schweiziske grænse. Om begivenhederne den 10. november og 11. november (19181110 og 19181111), da den røde fane blev hejst og republikken proklameredes. Det tyske kejserriges kokarder blev skåret af uniformerne. Befolkningen var opmuntret og vinkede til ‘republikkens soldater’. Selve våbenstilstandsdagen ved Rhinen. Hvordan bataljonen hjemsendte sig selv. Gårdejer Hans Schmidt, Kollund, oplevede sammenbruddet og revolutionen, mens han lå på Østfronten mellem Kiev og Poltava. Blev formand for soldaterråd. Om den besværlige rejse hjem fra Rusland med tog (i godsvogne). Igennem Østpreussen og Pommern. Kom tilsidst hjem til sin fødeby Ø Lindet. Tyskerne var altid disciplinerede. Om den store lykke, at Nordslesvig kom tilbage til Danmark.

 

Dokumentarfilm fra youtube

Dokumentarserie (26 afsnit): BBC: The Great War (1964) (youtube)

Denne klassiske dokumentarserie blev sendt første gang i 50-året for krigens udbrud. Den bæres på billedsiden af en overdådighed af samtidige filmoptagelser, kun afbrudt af korte interviews med krigsdeltagere. Læs mere om serien på Wikipedia.

BBC’s World War One on TV and Radio

BBC’s portal for tv- og radioudsendelser om Første Verdenskrig (eksternt link)

British Pathé

Originale filmoptagelser fra 1. verdenskrig

Crash  Course:

Humoristisk og ungdommeligt- men også kompetent historisk lynkursus (med John  Green, amerikansk historiker)

How WW1 started (youtube)

Who started WW1 (youtube)

 

Dokumentarfilm:

BBC: The Somme – From defeat to victory (youtube)

 Zeppelin Terror Attack (2012) (youtube)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Sønderjyderne og Den store krig 1914 – 1918