Wrang, Jørgen (1895-1969)

Senest ændret den 18. marts 2020 13:24

Persondata
Født: 26/10-1895, Egen sogn.
Død: 01/05-1969, Branderup J.
Uddannelse:
Erhverv: Landbrug
Bopæl: Efter krigen Branderup
Hustru (efter krigsafslutningen): Ja
Børn (efter krigsafslutningen): 1 datter

Militære løbebane før krigen
Andet:

Militære løbebane under krigen
Indtrådt: 10/05-1915
Udtrådt: Taget til fange 22/10-1916. Til Aurillac.
Enhed(er): Regiment 86, Ersatz.-Bataillon II, 2 Kompagnie
Reserve-Infanterie-Regiment 215, 7 Kompagnie
Rang:
Såret: I ryggen af tre håndgranatsplinter
Udmærkelser:
Andet:
3 brødre i krigen: Jacob og Nik/colai også i Aurillac. En fjerde er krigsfangevagt i Tyskland.

Efter krigen
Postbud

Kilder

Publikationer
Aurillac-Bogen 1937

Fotos
Ja

Uddrag af Aurillac-Bogen 1937:
Født d. 26. Oktober 1895 i Egen paa Als, hvor Forældrene var Gaardmandsfolk.

Jeg er opvokset i mit Barndomshjem og arbejdede som Ung ved Landbruget. I min Fritid var jeg stærkt optaget af Gymnastik og Fodbold.

Jeg blev den 10. Maj 1915 indkaldt til Krigsuddannelse ved II. Ers.-Batl. 2/86 i Aabenraa. Den 24. Maj 1916 afrejste v i til Commines i Belgien til R. I. R. 7/215 og kom i Stilling ved Wytschaette lige overfor Kemmel-Bjerget, hvor der i Foraaret 1916 var foretaget mægtige Sprængninger af Franskmændene og Englænderne. Der var Kratere saa store, at nogle af dem kunde have rummet en hel Bondegaard.

Den 2. August blev vi flyttet til Sommefronten og kom til Chaulnes, hvor vi kom i Skyttegravene i Skoven ved Pressoire. I ca. 3 Uger tav Kanonerne ikke ét Minut; og Flyverne bombarderede os samt skød med Maskingeværer og Brandpile; som Afslutning gav det 20 Timers Trommeild, hvorved store, tykke Grene af Skovens Træer raslede ned som klippet over af en Saks. Ved et Bombardement den 17. September blev 3 af vore Understande skudt sammen. Jeg laa i den forreste og blev befriet efter 20 Minutters Udgravning; derimod blev det for sent opdaget med de andre to, og hele Mandskabet her omkom. Ved et Angreb den 21. Oktober tog Franskmændene 3. og 4. Kompagni til Fange; Søndag den 22. Oktober om Morgenen foretog v i et Modangreb og tog 2 af Franskmændenes Skyttegrave. De trak sig tilbage i Skoven, men gik senere frem igen lidt til venstre for os og tog os fra Flanken. V i havde store Tab, og hvad der var tilbage blev taget til Fange. Jeg var blevet saaret i Ryggen af 3 Splinter af en Haandgranat. Siddende i en Sidevogn til en Motorcykle blev jeg transporteret til nærmeste Forbindingssted; senere kom jeg til Chartres, hvor jeg blev til den 19. Januar 1917. Jeg blev da flyttet til Lejren i Le Mans og var der, indtil jeg i Juni 1917 søgte om at komme til Aurillac, hvilket skete den 1. Juli.

I Aurillac blev jeg modtaget af Sergent Boulanger, som straks meddelte mig, at min Broder Nicolai var i Lejren, men paa dette Tidspunkt var paa Arbejde hos Bønderne. Et Par Maaneder senere ankom ogsaa min Broder Jacob til Aurillac fra Fronten i Serbien. Glæden var stor, da v i alle 3 var samlet dér. Vi arbejdede i Jussac, Carlat, Murat og forskellige andre Steder. Jeg foretrak at være paa Landet; var Arbejdsdagen end lang, saa var der til Gengæld ingen Knaphed paa Fødemidler og Vin.

Paa Vaabenstilstandsdagen den 11. November 1918 fik vi først Nyheden om Krigens Afslutning at vide ved 5-Tiden om Eftermiddagen. V i standsede straks Arbejdet, og jeg løb hjem til Gaarden, hvor jeg den Gang arbejdede, og begyndte at ringe med den store Klokke, der hang over Vindeltrappen ved Stuehuset. Da jeg havde ringet ca. en halv Time, kom alle Folkene hjem, og saa holdt vi Fest med Vin og Taler Resten af Dagen og til langt ud paa Natten.

Jeg kom hjem over Odense den 13. April 1919 og fik dér en overmaade festlig Modtagelse. Efter 3 Dages Ophold fortsatte v i Rejsen hjem til Sønderjylland med Skib fra Faaborg til Sønderborg. Glæden og Begejstringen var stor paa begge Sider, da vi af vore Kære blev modtaget paa Kajen; særlig glad var vor eneste Søster; hun hentede sine hjemvendende Brødre én for én ud af Toldhuset. Vi kørte saa med Hest og Vogn til vort Hjem i Egen, hvor Dannebrog var hejst. En fjerde Broder, der havde været Vagtmand for franske Krigsfanger i Tyskland, var forlængst kommen hjem.

Nicolai har nu Fødegaarden og Jacob har et Landsted i Svenstrup paa Als. Efter Hjemkomsten fik jeg Arbejde ved Post- og Telegrafvæsenet, og 1. Oktober 1933 blev jeg fast ansat som Landpostbud i Branderup J. I 1920 blev jeg gift, og vi har en Pige paa 9 Aar.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Sønderjyderne og Den store krig 1914 – 1918