Nielsen, Gregers Henrik (1898-1965)

Senest ændret den 11. august 2019 0:16

Persondata
Født: 16/10-1898 i Hjerpsted sogn
Død: 03/06-1965 i Hjerndrup sogn
Uddannelse:
Erhverv: Landbrug
Bopæl: Før og efter krigen Hjerpsted
Hustru (efter krigsafslutningen): Marga Nielsen f. Christiansen
Børn (efter krigsafslutningen): 2 sønner, 3 døtre

Militære løbebane før krigen
Andet:

Militære løbebane under krigen
Indtrådt: November 1916
Udtrådt: Taget til fange 28/10-1918
Enhed(er): I.R. 163; I.R. 90
Rang:
Såret:
Udmærkelser:
Andet:

Efter krigen
Gårdejer

Kilder
Dødsbiregister, Hjerndrup, 1965 nr. 2.

Publikationer
Aurillac-Bogen 1937

Fotos

Uddrag af Aurillac-Bogen 1937:
Født d. 16. Oktober 1898 i Hjerpsted, hvor Faderen var Landmand.

Jeg er opvokset i min Fødeby og har været beskæftiget ved Landbruget, indtil jeg i November 1916 blev indkaldt til Krigstjeneste.

Min militære Uddannelse fik jeg i Segeberg og kom saa til I. R. 163 i Neumünster, hvorfra jeg skulde have været sendt til Fronten. Men grundet paa, at min Fader var blevet alvorligt syg, blev jeg reklameret hjem i 6 Uger, og da jeg kom tilbage til Garnisonen i Neumünster, var mine Kammerater allerede sendt ud. Jeg kom saa til Liibeck og fik i Lockstedter Lager et Kursus i Brugen af Haandgranater samt uddannedes til Stormtropperne.

Derfra blev jeg med en Transport sendt til Frankrig og kom til Cambrai, hvor jeg tildeltes det mecklenborgske Regiment Nr. 90. Jeg deltog i forskellige Kampe i Flandern og ved Arras. Min Tilfangetagelse skete kort før Krigens Slutning, det var den 28. Oktober i Nærheden af Reims.

Den første Tid af Fangenskabet tilbragte vi paa aaben Mark, om Dagen arbejdede vi inde i Reims. Det var en drøj Tid med Sult og Kulde, inden jeg efter 6 Ugers Forløb blev sendt til Aurillac. Jeg vidste den Gang ikke, at der fandtes en Lejr for Danske, men en skønne Dag blev Elsasser, Polakker og Slesvig-Holstenere skilt fra de andre Fanger. V i var ca. 40, der blev sendt til Aurillac, men af disse var der kun 3— 4 Mand, der kunde Dansk, og som fik L ov at blive i Lejren. Skuffelsen var naturligvis stor blandt dem, der maatte videre, men for os, som blev dér, var det en stor Glæde at træffe kendte Landsmænd. Jeg nød navnlig i den første Tid meget godt af Søren Clausen, Svanstrup, og Hans Jacobsen, Højer.

Da det Vinteren 1918 kneb med Plads i Depotet, blev jeg flyttet op i Barakkerne og var senere med i det Hold, der kom til Arpajon.

Jeg kom hjem fra Aurillac med første Transport til København. Vi var ude for en forfærdelig Storm, men det hjalp, at det gik hjemad, og v i naaede da velbeholden til København den 31. Marts. Her blev vi overordentlig hjerteligt modtaget. Jeg kom til at bo hos to ældre Damer, der tog meget venligt imod mig; jeg blev forsynet med nyt Tøj og blandt forskellige andre Gaver fik jeg ogsaa et Ur, som jeg skulde have som Erstatning for mit eget, der gik tabt ved Tilfangetagelsen.

Efter 8 festlige Dage i København gik det videre til Sønderjylland og Hjemmet, hvor Gensynsglæden var stor. Min Fader fik jeg ikke mere at se; han var død Julen 1917.

Saa blev jeg hjemme, hvor der var nok at tage Vare paa efter Krigstidens Forsømmelser. I 1929 blev jeg gift, og vi har nu 2 Drenge og 3 Piger; de to ældste er Tvillinger paa 7 Aar og det yngste Barn er 2 Aar. Vi har en Ejendom paa 40 Tdr. Land, som vi har haft siden 1924. Jeg har ikke haft Forbindelse med Frankrig siden Hjemkomsten.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Sønderjyderne og Den store krig 1914 – 1918