Jürgensen, Axel Viggo (1896-1955)

Senest opdateret 14. november 2020

Persondata
Født: 19/09-1896,  Sønderborg
Død: 14/06-1955, København [stavet Aksel] Uddannelse: Bagerlære
Erhverv:
Bopæl: Efter krigen København
Hustru (efter krigsafslutningen):
Børn (efter krigsafslutningen):
Andet: Søn af Retsassessor Peter Jürgensen og hustru Luise Anna Charlotte f. Ringe. Bror til Hans Peter Jürgensen (1890-1922), Karl Ferdinand Jürgensen (1893-), Charles Julius Christian Jürgensen (1894-) og Jens Orla Waldemar Jürgensen (1895-)

Militære løbebane før krigen
Andet:

Militære løbebane under krigen
Indtrådt: 15/09- 1915
Udtrådt: Taget til fange 02/07-1916. Til Aurillac.
Enhed(er): 4. garderegiment; I.R. 87, komp. 11
Rang:
Såret: let i armen af granatsplint
Udmærkelser:
Andet:
Krigsfange i Frankrig. Link til krigsfangekort. Hjem med St. Thomas over København.

Tyske tabsliste: 12/08-1916 Jürgensen, Axel, Sonderburg, Schleswig, IR 87, vermisst. 29/11-1916 Jürgensen, Axel, Sonderburg, IR 87, bisher vermisst, in Gefangenschaft. 19/08-1919 Jürgensen, Axel, 19.9.96, Sonderburg, IR 87, 11. Komp., vermisst 2.7.16 Somme, jetzt Sonderburg Ublandstr. 27.

Efter krigen
Bager; forsikringsselskab, fuldmægtig

Kilder
Personregister Sønderborg, fødte 1896. Link.
Alfabetiske lister Sønderborg 1896. Link.

Publikationer
Aurillac-Bogen 1936
Link til slægtsside.

Fotos
Ja

Kolding Social-Demokrat 2. december 1916. I fangenskab. Axel Jørgensen og Christian Hansen, Sønderborg, der før har været opført som savnede, er ifl. ”Hejmdal” faldet i fangenskab.

Uddrag af Aurillac-Bogen, 1936:
“Født d. 19. September 1896 i Sønderborg, hvor Faderen var Retskonsulent.

Efter endt Skoletid i Sønderborg var jeg et Par Aar i Tønder, derefter 3 Aar i Bagerlære i Sønderborg, hvor jeg fik udlært til Paaske 1915.

Under Krigen blev jeg den 15. September 1915 indkaldt til 4. Garde-Regiment i Berlin og blev her uddannet. 8 Dage før Paaske 16 tildeltes jeg I. R. 11/87 (Mainz) og kom til Fronten ved Verdun. Heldigvis varede det kun kort dér, og jeg kom i Stilling et Par Maaneder i Nærheden af Reims. Saa blev vi sendt til Somme og kom straks i Ilden, men allerede samme Dag, den 2. Juli 1916, blev jeg saaret af en Granatsplint i højre Arm og blev taget til Fange sammen med ca. 70 Mand. Resten var enten døde eller laa svært saarede paa Valen. Sommeslaget var for mig det værste. Jeg har heldigvis ikke Mén af mit Saar og var ikke paa Hospital, da jeg blev saaret.

Efter Tilfangetagelsen var jeg først forskellige Steder bag Fronten i et Arbejdskompagni, hvor vi forøvrigt ogsaa var udsat for Krigens Farer. En Dag slog en tysk Granat ned iblandt os (Flyver), dræbte 14 og saarede 28 Mand.

I Slutningen af September kom jeg til Aurillac. Modtagelsen var god. Sergent Boulanger var dog mærkelig. Ved min Ankomst fortalte han, at han havde et Brev til mig fra min Søster, som den Gang var i København. Da jeg ikke havde haft Forbindelse med mit Hjem siden Tilfangetagelsen og saaledes meget gerne vilde have dette Brev med det samme, bad jeg ham derom, men fik Afslag. Jeg fik det først Dagen efter — men hvor lignede det ham. Min bedste Tid i Aurillac havde jeg hos Bagermester Dagyzon i Aurillac, hvor jeg ganske vist maatte arbejde haardt — det maatte vi jo alle — men fik en god Forplejning og en særdeles god Behandling. Jeg har heller kun gode Minder fra Landet. Det var i Begyndelsen noget uvant for mig at slaa Græs. Vinen? Tal ikke om den, den savner man ofte her, hvor den er for kostbar til Hverdagsbrug — det var anderledes, da vi var Krigsfanger.

Vaabenstilstandsdagen var jeg i Lejren — den Dag glemmer jeg aldrig. Hjemrejsen foregik over København, hvor jeg opholdt mig 14 Dage og senere 8 Dage hos en Søster i Bogense. Først derefter rejste jeg til Sønderborg, hvor Gensynsglæden var stor. Jeg husker endnu, at en Søster, der modtog mig, ikke kunde kende mig. Hun havde ventet at se mig tynd og udpint og ikke som en Kraftkarl. Men vi levede jo trods alt godt, hvor vi kom fra.

Tiden senere er forløbet godt for mig. Jeg begyndte først i mit Fag her i København, men det smagte mig ikke rigtig efter den lange Afbrydelse; saa søgte jeg anden Beskæftigelse og fik Ansættelse ved Kontorarbejde hos et Forsikringsselskab. Efter et Par Aar gik dette i Stykker, men jeg havde det Held straks at komme ind i et andet Selskab, hvor jeg har arbejdet i 14 Aar og nu er Fuldmægtig”.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Sønderjyderne og Den store krig 1914 – 1918