Senest opdateret 12. juni 2019
Persondata
Født: 19/03-1882 i Bøgeskov, Tyrstrup sogn.
Død: efter 1935
Uddannelse:
Erhverv: Landbrug; sporvognskonduktør
Bopæl: Før krigen Harte pr. Kolding (plejeforældre); Hamborg. Efter krigen Hamborg; Haderslev
Hustru (før krigsafslutningen): Ja
Børn (før krigsafslutningen): 1 datter (efter krigsafslutningen): 1 søn
Militære løbebane før krigen
Indtrådt: 1904
Udtrådt: 1906
Enhed: I.R. 163, Neumünster
Rang: –
Andet: –
Militære løbebane under krigen
Indtrådt: 2. august 1914
Udtrådt: Taget til fange 19. september 1914. Til Aurillac.
Enhed(er): R.I.R. 76, komp. 7
Rang: –
Såret: Ja, let
Udmærkelser: –
Andet: Blandt de første i Aurillac
Efter krigen
Sporvognskonduktør; chauffør
Kilder
Kirkebog, Tyrstrup sogn, RAA.
Publikationer
Aurillac-Bogen 1936. Billede i Aurillac-Bogen 1937.
Fotos
Ja
Uddrag af Aurillac-Bogen, 1936:
Født d. 19. Marts 1882 i Bøgeskov, hvor Faderen var Landmand.
Da jeg var 6 Aar gammel, døde mine Forældre kort efter hinanden. Jeg fik Plejeforældre, gik i Skole og blev konfirmeret i Harte ved Kolding og var derefter beskæftiget ved Landbruget indtil 25 Aars Alderen. Da Krigen udbrød, var jeg Sporvognskonduktør i Hamborg. Fra 1904-06 aftjente jeg min Værnepligt ved I. R. 163 i Neumünster.
Den 2. August 1914 blev jeg indkaldt til R. I. R. 7/76 i Hamborg. Regimentet drog først nordpaa. Vi blev indkvarteret i Landsbyen Tarp i 14 Dage og kom saa til Belgien og var bl. a. med til Gadekampene i Louvain, I Kampen ved Elincourt d. 19. September 1914 blev jeg let saaret. Vi var ca. 20 Saarede, som man lod tilbage, vi blev afskaaret og toges til Fange. De franske Soldater vidste ikke alt det gode, de vilde gøre os ved Tilfangetagelsen. Jeg kom til en større Fangelejr i Coetquidan, Bretagne.
Jeg var blandt de første, der kom til Aurillac — naar man ser bort fra Chr.Høeg, der som ene Mand var kommen Dagen i Forvejen. Vi kom 27 Mand, der paa Banegaarden blev modtaget af Prof. Verrier, som ledsagede os til Ecole Albert, hvor Depot Special var indrettet. Jeg blev Lejrens første Kok og var det i ca. 1 Aar, hvorefter jeg meldte mig til Landtjenesten. Straks i min første Plads kom jeg til at slaa Græs, hvilket jeg fik opfrisket til Gavns. Jeg vilde hellere arbejde paa Landet end være i Lejren og er blevet godt behandlet overalt. Et Par Aar var jeg Tolk paa mit Hold og kom udmærket ud af det med Franskmændene.
Vaabenstilstandsdagen fejredes ved et Par Flasker Vin, som Bonden gav. Jeg kom hjem over Odense. Selv om Glæden over Hjemkomsten var overvældende, var det dog med nogen Vemod, jeg forlod det skønne Frankrig. Aldrig glemmer jeg Sejladsen gennem Odense Kanal og Modtagelsen i den festklædte By.
Da jeg skulde til Hamborg, saa jeg kun Sønderjylland paa Gennemrejsen. Fra Dammtor Banegaard i Hamborg vilde jeg have taget Sporvogn til Hoheluft, men det undrede mig, at jeg ingen Sporvogne saa. Jeg spurgte en Forbipasserende om Grunden og fik til Svar, at man for 14 Dage siden havde indstillet paa Grund af Kulmangel. — Jeg kom uventet hjem og bankede paa, men der var ingen hjemme. Nabokonen fortalte, at min Kone var paa Arbejde, men vor lille Pige var i Børnehave. Hende fik jeg saa fat paa, og hun vidste, hvor hendes Moder var. Min lille Pige var kun 1 Aar gammel, da jeg drog bort; hun kendte mig ikke og vilde ikke tro, at jeg var hendes Far. »Min Far er i Frankrig i Fangenskab«, sagde hun.
Jeg genoptog min Bestilling som Sporvognskonduktør i Hamborg, men da vi sultede, opsagde jeg efter et Aars Forløb Pladsen og rejste med min Familie til Haderslev, hvor jeg var saa heldig straks at faa Arbejde. Vi har to Børn. Foruden den lille Pige, som nu er 23 Aar gammel, har vi en Dreng, som er født efter Hjemkomsten. Han er nu 16 Aar og gaar i Realklassen paa Haderslev Katedralskole. Jeg er nu beskæftiget som Chauffør og har været i samme Plads siden Juni 1920. — Bare det ikke var saa kostbart, vilde jeg gerne besøge Auvergne.