Senest opdateret 8. marts 2021

Persondata
Født: 14/08-1899 i Sottrupskov, Sottrup sogn.
Død:  30/07-1965 i Fredericia?
Uddannelse: –
Erhverv: –
Bopæl: Efter krigen Fredericia
Hustru (efter krigsafslutningen): Ja
Børn (efter krigsafslutningen): 2 døtre
Andet: Bror til Jens Jensen (1896-1916).

Militære løbebane under krigen
Indtrådt: 15/06-1917
Udtrådt: Taget til fange 17/10-1918. Til Aurillac.
Enhed(er): IR85
Rang: –
Såret:
Udmærkelser: –
Andet:

Efter krigen
Murerarbejdsmand, kusk; fabriksarbejder.
Kongensgade 26, Fredericia i 1966

Kilder
Personregister Sottrup, fødte 1899. Link.
Fredericia kommune, giftefoged. 1924. Link.

Publikationer
Aurillac-Bogen 1937
DSK Årbøger 1966: Døde i Fredericia afdeling.

Fotos
Ja

Uddrag af Aurillac-Bogen, 1937:
Født d. 14. August 1899 i Sottrupskov, Vester Sottrup, hvor Faderen var Skomagermester.

Allerede 12 A ar gammel kom jeg ud at tjene, og var bl. a. i 2½ Aar hos Enkefru Wrang, Stolbro, og havde dér en god Plads; senere har jeg tjent i Stolbrolykke og i Himmark.

Den 15. Juni 1917 blev jeg indkaldt til Rendsborg og kom til Rekrut-Depot I., I. R. 85. Efter at have faaet min Soldateruddannelse dér, kom jeg til Fronten i Frankrig til I. R. 85. Første Gang, jeg kom i Skyttegravene, var ved Albert, hvor jeg mistede min Sidekammerat, en Polak, der fik begge Ben skudt af og døde kort efter. Han havde ellers sagt til mig, at jeg aldrig kom hjem mere, medens han sikkert vilde vende tilbage. — Jeg har været med i mange Kampe, baade hvor det gik frem, og hvor det gik tilbage; Sult og Tørst har jeg døjet, og jeg har været plaget af »de Graa«. Jeg har mistet mange Kammerater, da jeg var ved Fronten.

Den 17. Oktober 1918 blev jeg taget til Fange ved Essonville [der menes formentlig Aissonville]. Sammen med mit Kompagni laa jeg udenfor Byen, som Franskmændene allerede tog om Formiddagen, og om Eftermiddagen stormede de vor Stilling, hvor jeg laa i forreste Linie. Da Kampen var endt, var der af Kompagniets 120 Mand kun 33 tilbage, og de blev taget til Fange. Jeg blev ikke saaret, men jeg fik en Kugle gennem Støvlerne og én gennem Hjælmen, der fløj langt bort.

Fangerne blev samlet i en Lejr bagved Fronten. Det var en dejlig Græsmark, da vi kom dér, men det varede ikke længe, inden den var blevet et bundløst Pløre. Maden bestod af lidt Brød og en Kop Bouillon daglig. Det var en sløj Kost, og tilmed var Lusene ved at æde os op. Vi blev talt 3 Gange om Dagen, og hver Gang, vi blev stillet op, faldt en Del af os om af Udmattelse.

Fra denne Samlelejr kom nogle Stykker til Aurillac. Ankommet til den danske Lejr førtes vi ind i »Kirken« og maatte her aflægge en lille Prøve i Dansk. De, der bestod den, blev puttet i Arresten, og da hele Holdet var gennemgaaet og sorteret, kom vi ud i Fangegaarden. Holdvis førtes v i saa ind i Badeværelset og fik et dejligt Bad samt rent T øj paa fra inderst til yderst. Denne Renselsesproces, der hørte med til Optagelsesceremonien, var herlig, men det blev endnu bedre, da vi kom ud i Køkkenet, hvor v i fik al den Mad, v i kunde spise, og blev ordentlig mæt for en Gangs Skyld. Men der var jo næsten ingen Bund i os.

Jeg var i Lejren hele Tiden og holdt meget til paa Skrædderstuen, hvor de var flinke mod mig, særlig Anders Th. Jensen, hvem jeg kan takke for megen god Mad, og ogsaa Hans Fuglsang var en god Kammerat.

Hjemturen til Danmark gik over Dunkerque og København. Da v i kom om Bord paa »St. Thomas« fik hver af os udleveret en god varm dansk Militærfrakke — og saa blev der dækket Bord til os med den dejligste Mad, man kunde ønske. Ja, Danmark har gjort meget for os, som vi ikke kan takke nok for.

Modtagelsen i København er et Minde, der aldrig vil glemmes. Efter 5 Dages Ophold i Hovedstaden rejste jeg til en Onkel i Kolding og blev dér i nogle Dage, inden jeg tog over Grænsen og naaede mit Hjem. Moder græd af Glæde, da hun saa mig; mine Forældres Taknemlighed ved at modtage mig sund og rask var saa meget større, fordi de havde mistet en anden Søn; han faldt ved Verdun i 1916, knap 20 Aar gammel. Min Fader havde været indkaldt til Landstormen i 3 Aar, medens min Tvillingbroder, der ikke var rask, kun havde været med i kort Tid.

Efter Hjemkomsten blev jeg hjemme i 3 Maaneder. 1. Juli 1919 rejste jeg til Fredericia, hvor jeg først arbejdede som Murerarbejdsmand og derefter som Kusk. Siden August 1924 har jeg arbejdet i Jenstøberiet Ernst Voss’s Fabrikker og er stadig dér. Den 13. September 1924 blev jeg gift. Min Kone er fra Fredericia. Vi har 2 Børn, begge Piger, paa 12 og 10 Aar.

Jeg har ikke været i Frankrig, siden jeg kom hjem; jeg kunde ellers nok have lys t til at besøge Aurillac, men Rejsen er for dyr, og det værste vilde være, at jeg kunde risikere at miste min Stilling derved; det gaar ikke i disse Tider.

Jeg slutter denne lille Beretning fra mit Krigsfangenskab med en særlig Tak til And. Th. Jensen og til alle, der havde deres Tilhold paa Skrædderstuen.