Senest opdateret 11. maj 2019
Persondata
Født: 22/02-1884 på Skodsbølmark, Broager sogn.
Død: 16/01-1972
Uddannelse:
Erhverv: Landbrug
Bopæl: Efter krigen Broager
Hustru (før krigsafslutningen): Ja
Børn (før krigsafslutningen): 1 datter
Militære løbebane før krigen
Indtrådt: 1906
Udtrådt: 1908
Enhed: IR84, komp. 3, Slesvig
Rang: –
Andet: –
Militære løbebane under krigen
Indtrådt: 07/08-1914
Udtrådt: Taget til fange 27/10-1914. Til Aurillac.
Enhed(er): Ersatz-Bataillon 86; I.R. 213, komp. 9
Rang: –
Såret: –
Udmærkelser: –
Andet: –
Efter krigen
Korn- og foderstofforretning
Kilder
Aurillac-Bogen 1936
Publikationer
–
Fotos
–
Uddrag af Aurillac-Bogen, 1936:
Født d. 22. Februar 1884 paa Skodsbølmark, hvor Forældrene var Arbejdsfolk.
Fra jeg i 1899 blev konfirmeret til jeg 1906 blev Soldat, har jeg arbejdet ved Landbruget. Jeg aftjente min Værnepligt fra 1906—08 ved I. R. 3/84 i Slesvig. Derefter var jeg igen ved Landbruget og blev gift 1910.
Den 7. August 1914 blev jeg indkaldt til Flensborg ved Ers.-Bataillon 86 og overførtes senere til I. R. 9/213. I Begyndelsen af Oktober kom jeg til Belgien, hvor vi kun havde nogle mindre Træfninger, indtil det store Slag ved Ypern begyndte den 19. Oktober. Jeg blev taget til Fange ved Langemarque den 27. Oktober 1914. Jeg var dumpet ned i en »blind« Grav, hvor vi blev omringet af Franskmændene, der beskød os fra tre Sider. Om Eftermiddagen Kl. 2 stormede de og tog, hvad der var tilbage af Kompagniet, 63 Mand. Vi blev transporteret til en Lejr i Braisuire (Deux Sévres), ikke langt fra den spanske Grænse. Dér var jeg Oppasser for nogle Løjtnanter og havde det saa godt, som vi overhovedet kunde vente det i vor Stilling.
I Juni 15 kom jeg til Aurillac. Modtagelsen var god; vi blev »sigtede« efter alle Kunstens Regler. Jeg arbejdede ude hos Bønderne. Den bedste Plads, jeg har haft, var i Falgoux hos en Familie Rispal. Konen sagde til mig: »Henri, naar jeg ser dig, tænker jeg altid paa mine Drenge.« Hun havde to Sønner og en Svigersøn ved Fronten. Ja, jeg fik lært at slaa Græs, køre med Stude og drikke Vin, det sidste var dog det bedste. Vaabenstilstandsdagen fejredes i al Beskedenhed ved nogle Flasker Vin.
Hjemrejsen foregik med »St. Thomas« til Odense. Det blev en dejlig Afslutning paa de 4 Aars Fangenskab. Jeg kan ikke sige, at det var med Vemod, jeg tog Afsked med Frankrig; Glæden over at kunne rejse hjem over Danmark overskyggede alt, men Hjemkomsten til Sønderjylland, Gensynet med Kone og Barn og Familien, var dog det største af alt.
Tiden efter Krigen er forløbet stille og rolig for mig. Vi har haft lykkelige Dage i vort Hjem og har haft det godt økonomisk. Børneantallet er ikke forøget siden Hjemkomsten. Vi har en Datter, som har været gift et Par Aar, og jeg er fornylig blevet Bedstefader til en stor og velskabt Dreng. Jeg har i de sidste 13 Aar været beskæftiget i en Korn- og Foderstofforretning indtil fornylig, da jeg ved et Uheld mistede den venstre Arm, der maatte tages af helt oppe ved Skulderen, saa jeg er ikke meget værd nu. Det har altid været mit højeste Ønske at gense Aurillac og Auvergne.