Hansen, Christian (1891-1983)

Senest ændret den 5. april 2019 22:42

Hansen, Christian
Christian Hansen, Randerup

Persondata
Født:
22/05-1891, Tvedmark, Tønder landsogn
Død:
23/10-1983, Randerup, Bredebro
Uddannelse:

Erhverv:  Landmand
Bopæl: Randerup, Bredebro
Hustru: Karoline Sophie Christine, født Tolgin, Gr. Upahl ( Merklenburg Vorpommern ).
Børn (før krigsafslutningen):

Militære løbebane før krigen
Indtrådt:
  1913
Udtrådt: Igang med at aftjene sin værnepligt ved krigsudbrud
Enhed:  Neumünster. 163. infanteriregiment. ?
Rang:  Rekrut
Andet:

Militære løbebane under krigen
Indtrådt:
I gang med at aftjene sin værnepligt.
Udtrådt: 1918
Enhed(er):
Rang:
Rekrut / fangevogter.
Såret: Ja – granatsplinter.
Udmærkelser:
Andet:

Efter krigen
Landmand i Randerup, Bredebro til sin død i 1983

Kilder
Oplysninger indsendt til Sønderborg Slot af barnebarn.

Publikationer

Fotos

Christian Hansen blev indkaldt som værnepligtig i 1913, hvor han den 30. oktober sendte et postkort, stemplet i Neumünster, fra stue 54 ( han er nr. 2 fra venstre med støvle og forklæde ), hjem til sine forældre i Randerup. Det er skrevet på datidens dansk, hvor han i et hjørne spørger om “kan i kjender mig paa dette billedet “.

Meddeler oplyser: Jeg tror, at han lå ved 163. infanteri, da jeg mener at det lå i Neumünster. Jeg kan desværre ikke se nummeret på skulderstroppen på stuebilledet.  Soldatbilledet er markeret med “Atelier Hans Mehlert, Neumünster”.

Hansen, Christian, 1913, stue 54

Meddeler oplyser:
Han fortalte ikke så meget om krigen, før han vidste, at han ikke havde så lang tid tilbage at leve i. Han fortalte bl.a. at de gik ned til fronten og om de forfærdelige hændelser, som skete der på slagmarken. Han begynde med at fortælle, at de gik til fronten til fods med heste og militærgrej. De fik kun kartoffel+vand og det var ikke noget man gik langt på literen på. Men de havde i kompagniet nogle der var gode til at “skaffe ting” og de fik fat i eller også tog de 2 grise undervejs og de blev slagtet (kompagniet kunne også levere slagtere )  og skåret i små stykker og hældt på suppekanonen og så var der kød i suppen. Hans kommentar til livet i skyttegravene var kun at det var “ nav grov nave” og at de døde som fluer. Han fortalte om en løjtnant som råbte som en gal og løb op af skyttegraven, hvor han faldt død om. Min bedstefar kommentar var “ Hvad skulle alt det råberi til for og hvad fik han ud af det ?  Min bedstefar blev som tidligere fortalt såret af et granatangreb og kom på feltlazaret og efter endt sygelejre og udtagelse, som såret ved fronten, sendt til fangelejr som fangevogter. Her skete der en pudsig episode som han fortalte. Han skulle en dag følge en fange et sted hen udenfor lejren. Min bedstefar fik at vide at han skulle passe på for det var en filur der kunne finde på hvad som helst. Nå ja så slemt kunne det da ikke være tænke min bedstefar, men det gik ikke bedre end da de var kommet afsted og det var gået et stykke tid, vente fangen sig om og sagde til min bedstefar, at nu var det også ligemeget. Han kunne gøre hvad han ville for nu ville han hjem og inden min bedstefar fik set sig om benede fangen afsted som en gal. Jeg skulle hvis havde skudt efter ham, men hvad han var jo kun en arme djævel der var træt af krigen og kun ville hjem. Det var hans kommentar. Så min bedstefar måtte gå tilbage og sige at fangen var smuttet fra ham. Om det fik konsekvenser for ham sagde han ikke noget om, men han morede sig over det skete.

Det var alt han fortalte en lille stund efter et godt aftensmåltid (han sikkert til at tænke på det kartoffel+vand ) og oplevelserne kom frem igen. Han døde nogle uger efter dette.

Han blev selv såret af granatsplinter og kom på feltlazaret. Efter at være blevet erklæret rask blev han stillet op på række med de andre, og dem, som var blevet såret ved fronten, skulle gå to skridt frem, og de blev kommanderet som fangevogter til en fangelejr (jeg ved ikke hvor disse billeder er taget), resten kom til fronten. Jeg går ud fra at han var fangevogter til krigens slutning.

Hansen, Christian Fangevogter

Hansen, Christian, Krigsfanger

Bag på de 2 andre billeder står der “Verlag von W. Laukühn, Photogr., Lockstedter Lager. Beste Postkartenlieferung am Platze”.

Christian Hansen er morfar til meddeleren, Ove Larsen, Løgumkloster.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Sønderjyderne og Den store krig 1914 – 1918