Thonesen, Mads Madsen (1881-efter 1936)

Senest ændret den 27. oktober 2019 15:04

Persondata
Født: 23/09-1881, Oksbøl, Oksbøl sogn.
Død: efter 1936
Uddannelse: Karetmagerlære
Erhverv: Karetmagersvend
Bopæl: Før og efter krigen Lysabild pr. Skovby
Hustru (før krigsafslutningen): Gift 1907.
Børn (før krigsafslutningen): 2 døtre, 4 sønner

Militære løbebane før krigen
Indtrådt: 1903
Udtrådt: 1905
Enhed: 3. Grenader-Regiment, 8 Kompagnie, Königsberg (Kaliningrad)
Rang:  –
Andet:

Militære løbebane under krigen
Indtrådt: 04/08-1914
Udtrådt: Taget til fange 20/10-1915, lazaret. Til Aurillac.
Enhed(er): Reserve-Füsilier-Regiment 86, 3 Kompagnie.
Rang:
Såret: Brækket fod da slynget gennem luften ved sprængning
Udmærkelser:
Andet:-

Efter krigen
Karetmager

Kilder
Kirkebog, Oksbøl sogn, RAA. (Eksternt link, oktober 2019).

Publikationer
Aurillac-Bogen 1937

Fotos
Ja

Uddrag af Aurillac-Bogen 1937:
Født d. 23. September 1881 i Oksbøl ved Nordborg, hvor Forældrene var Husmandsfolk.

Efter en lykkelig Barndom i mit Hjem i Oksbøl kom jeg efter Konfirmationen i Karetmagerlære i Brandsbøl. Da Læretiden var udstaaet, arbejdede jeg som Svend forskellige Steder i Sønderjylland, indtil jeg i 1903 blev indkaldt som Soldat. Jeg aftjente min Værnepligt ved 3. Grenader-Regt.s 8. Komp. i Kønigsberg. Da jeg i 1905 kom hjem, genoptog jeg igen Arbejdet ved Faget. I 1907 blev jeg gift og købte et Hus med Værksted her i Lysabild, hvor vi har boet siden.

Efter Krigens Udbrud blev jeg den 4. August 1914 indkaldt til Res. Füs. R. 3/86 i Flensborg. Den 24. August ankom v i til Louvain i Belgien, Vi var næppe kommet ud af Toget, før det gik løs; v i deltog i Kampene ved Mecheln 25.— 27. August 1914. Da v i den 11. September 1914 overskred den belgisk-franske Grænse ved Valenciennes, vilde Bataillonskommandøren have, at vi skulde raabe Hurra; men udmattede og uoplagte, som vi var, var der ikke én eneste, der efterkom Befalingen. V i havde marcheret i Ilmarch i over 8 Døgn, og Forplejningen kunde ikke følge med; vi skulde jo skynde os for at komme de tyske Armeer til Undsætning i Marneslaget. Som Følge af de anstrengende Marchture fik jeg en Benskade og blev den 15. September 1914 indlagt paa et Lazaret i St. Quentin, hvor jeg blev til Slutningen af Aaret 1914. Den 1. Januar 1915 kom jeg igen til mit Kompagni, der da stod ved Lassigny. Fra 12.— 14. Januar 1915 deltog v i i Kampene ved Soissons; Foraaret og Sommeren 1915 havde vi det nogenlunde, i August var jeg hjemme paa en 8 Dages Orlov. Efter at være vendt tilbage til Fronten kom jeg med i Efteraarskampene ved La Bassée og Arras fra 25. September til 13. Oktober 1915 og deltog senere i Stillingskampene i Artois, hvor jeg blev taget til Fange.

Det skete den 20. Oktober 1915 ved en Skyttegravssprængning ved Thélus; Franskmændene sprængte den tyske Skyttegrav, hvor jeg stod paa Vagt. 21 Mand blev levende begravet; jeg fløj helt over paa Skrænten af den franske Skyttegrav og blev næsten helt begravet. Da jeg kom til Bevidsthed, havde jeg kun Hovedet og den ene Arm fri. Det var ved 3-Tiden, Sprængningen havde fundet Sted, og jeg laa til i Skumringen, inden Franskmændene kunde komme og grave mig ud — hele Tiden i heftig Granatild; det ene Fodled var brækket, saa Foden kun hang fast ved Huden.

Efter Tilfangetagelsen kom jeg først paa et Feltlazaret; derefter førtes jeg til et Hospital i Brest og var dér til i April 1916. Saa kom jeg i en Rekreationslejr paa Halvøen Ile ’Longue ved Brest, hvor jeg var til hen i Juli Maaned. Derfra kom jeg til en Lejr paa en smal Landtunge ude i Atlanterhavet ved Nantes, og den 4. September 1916 blev jeg sendt til Aurillac. Jeg havde forskellige Vanskelighede r med at komme dertil. Jeg kunde ikke forstaa, at jeg aldrig traf Sønderjyder og skrev saa hjem til min Kone, at jeg kun var sammen med Sydtyskere. Min Kone vilde gerne fortælle mig, at der var en Speciallejr for Sønderjyderne, men hun mærkede jo nok, at de Breve, hvori hun omtalte denne, fik jeg ikke. Hun sparede da lidt tilovers af de Fødevarer, hun kunde købe til sig selv og Børnene, og sendte mig en Pakke. I en Daase K a ffe havde hun omhyggeligt gemt et Brev til mig med alle de Oplysninger, jeg skulde bruge, og det hjalp mig til Aurillac.

I Aurillac blev jeg modtaget af vor gode Ven, Sergent Boulanger, som tog sig kærligt af mig; men v i var ellers ikke just Perlevenner altid. I Dépot Special traf jeg mange Venner og Bekendte. Da min daarlige Fod endnu ikke var helt i Orden, kom jeg ikke ud at arbejde hos Bønderne, men maatte blive i Lejren som Snedker.

Saa længe jeg lever, vil jeg aldrig glemme Vaabenstilstandsdagen. Da Kirkeklokkerne den 11. November 1918 K l. 11 begyndte at ringe, sagde vi til hinanden, at nu maatte der enten være Fred eller Vaabenstilstand. Kl. 2 blev det af Lejrens Kommandant officielt bekendtgjort for os, at nu var Tysklands Magt knækket; Tyskerne havde bedt om Vaabenstilstand og havde faaet den. Om Aftenen var der Fest i Lejren. Hjemrejsen foregik med det danske Skib »St. Thomas« til Odense, hvor vi ankom den 13. April. Her var der store Modtagelsesfestligheder, der varede i 3 Dage. Rejsen til Sønderjylland foregik Dagen før Skærtorsdag med Damper fra Faaborg til Sønderborg, hvor min Hustru og Børnene tog imod mig. Det var dejligt at være hjemme, — men hvor vai Børnene dog blevet store i disse Aar.

I de første Aar efter Hjemkomsten havde jeg meget at bestille, men siden 1928 har det været smaat med Arbejde paa Værkstedet, saa det kniber sommetider at faa det til at løbe rundt. V i har 6 Børn, 2 Piger og 4 Drenge, der alle er voksne.

Jeg skal ikke nægte, at jeg havde haft stor Lyst til at deltage i Aurillac-Foreningens Frankrigstur sidste Sommer, men jeg manglede de nødvendige Kontanter dertil.

En tanke om “Thonesen, Mads Madsen (1881-efter 1936)”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Sønderjyderne og Den store krig 1914 – 1918