Ries, Hans Eskild Søren (1890-1960)

Senest ændret den 27. september 2021 17:31

Persondata
Født: 05/12-1890, Aabenraa sogn.
Død:  04/06-1960, Aabenraa sogn.
Uddannelse: Inden for kornhandel
Erhverv: Kornhandler
Bopæl: Før krigen Flensborg, Hamborg, København.
Efter krigen bosat i Åbenrå.
Hustru: Gift 1924 med Anna Jakobine Boysen (1898-1985).
Børn (efter krigsafslutningen): –

Militære løbebane før krigen
Indtrådt: –
Udtrådt:
Enhed: Füsilier-Regiment 86, Flensborg.
Rang:  –
Andet:

Militære løbebane under krigen
Indtrådt: Ca. 01/08-1914
Udtrådt: Taget til fange på lazaret 20/09-1914. Til Aurillac.
Enhed(er): Füsilier-Regiment 86
Rang:
Såret: Hårdt
Udmærkelser:
Andet:
Nævner flere andre sønderjyder.

Efter krigen
Kornhandler

Kilder
Fødselsbiregister, Aabenraa, RAA. Navngivet “Hans Eskild Søren Ries”.  (Eksternt link, oktober 2019).

Kirkebog, døde, Aabenraa sogn, RAA. (Eksternt link, oktober 2019).

Gravsten, Aabenraa sogns kirkegård.

Publikationer
Aurillac-Bogen 1937

Fotos

Hejmdal 14. oktober 1914. I Fangenskab. En søn af købmand Hans Ries i Aabenraa, Enårig-frivillig Hans Ries, der som omtalt for nogen tid siden blev såret under en fægtning i Nordfrankrig, har nu skrevet hjem, at han ligger på lazarettet Québrianti St. Brieuc. Han er betydelig bedre, og ventede om 8-14 dage at kunne forlade hospitalet.

Uddrag af Aurillac-Bogen 1937:
Født d. 5. December 1890 i Aabenraa, hvor Faderen var Kornhandler.

Jeg har haft en dejlig Ungdomstid, som jeg har tilbragt dels hjemme, og dels for min Uddannelse i Flensborg, Hamborg og København.

Jeg aftjente min Værnepligt som Etaarig-Frivillig ved Fus. Regt. 86 i Flensborg og rykkede ved Krigens Udbrud i Felten med det aktive Regiment 86.

Under Kampene ved Aisne efter det tyske Tilbagetog fra Marne blev jeg haardt saaret den 17 September 1914 og blev den 20. September af Franskmændene taget til Fange i Vic-sur-Aisne. Sammen med mange andre Saarede kom jeg med et Lazarettog til St. Brieux i Bretagne. Dér laa jeg i en stor Skole, der provisorisk var indrettet til Hospital; i Januar 1915 blev jeg udskrevet og overflyttet til et gammelt Fængsel sammesteds, et yderst roligt og sikkert Sted, hvor der var samlet ca. 900 tyske Krigsfanger; iblandt disse var der ca. 15 Sønderjyder foruden Civilfangerne, Kaptajn Nis Krapp, Løjtkirkeby, og Maskinmester A. Petersen, Aabenraa (Vom). Disse to, der ved Krigens Udbrud havde ligget i en fransk Havn, var blevet interneret. De var bedre udrustet til Fangenskabet end vi, og jeg kom til at nyde godt af deres Forsyninger med varme Strømper og Tobak. I samme Fangecelle, som jeg, var ogsaa Ulan Martinsen, Højer, og Johannsen, Øster Højst. Mens jeg var her, fik jeg Brev fra to Herrer i det gamle Land, Gymnastikdirektør N. H. Rasmussen og Ingeniør Alex. Foss, med hvem jeg senere brevvekslede nogle Gange. 1 St. Brieux fik v i Besøg af Professor Verrier, der kom for at tale med os Sønderjyde r om at blive samlet i en dansk Lejr. V i troede den Gang ikke, at Krigen vilde vare længe, saa særlig optaget var v i vist ikke deraf. Men saa en Dag i Marts Maaned 1915 blev vi kaldt op paa Kontoret til Kommandanten, hvor Tolken, en Elsasser, forøvrigt en køn Plante, meddelte os, at vi skulde til Aurillac.

Saa startede v i til en Tur tværs gennem Frankrig og ankom sidst i April eller først i Maj 1915 som det første Hold af Sønderjyder, der da blev samlet i det oprettede Depot Special for sønderjyske Krigsfanger i Aurillac. Paa Banegaarden blev vi modtaget af en flink fransk Sergent, saa Begyndelsen blev meget lovende. Ankommet til Ecole Albert blev v i opstillet i 2 Rækker og blev saa mønstret af vor pedantiske og uselvstændige Lejrkommandant, som vi havde i alle følgende 4 Aar. En snurrig Størrelse, der gik rundt i Lejren paa stive Ben med knyttede Hænder, Tommelfingrene opad; han mindede mig altid om en ensom Stork i en Plovfure med en Sværm Havmaager omkring sig. Han blev sig selv fra først til sidst, og under hans Ledelse kunde Lejren aldrig blive, hvad der var tilsigtet. Alligevel havde v i det, efter Forholdene for Krigsfanger i Almindelighed, godt i Aurillac, og sultet har ingen. Men ubetinget bedst havde man det paa Landet.

Jeg kom hjem over København og overtog straks efter Hjemkomsten min da lige afdøde Faders Forretning.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Sønderjyderne og Den store krig 1914 – 1918